BrandingStrategiYdelser

Tips & tricks ved synlighed på sociale medier

By 2. februar 2022februar 21st, 2022No Comments
Bliv set på sociale medier | Start evt. med LinkedIn

Nice to know

Der er mange veje til at skabe synlighed på sociale medier. Skal du være sikker på, du bliver set? Så er der ingen tvivl om, at et godt sted at starte er at skabe din synlighed på LinkedIn, når vi snakker personlig- og B2B branding.

Vi vil gerne dele lidt overordnet viden med dig, før du starter:

  • Generelt er algoritmen på LinkedIn bygget op således, at dine posts vil opnå mere eksponering, jo ofterer du interagerer med LinkedIn. Derfor vil vi anbefale, at du også interagerer med dit netværks posts – både liker og kommenterer.
  • Vær gerne autentisk, når du poster og kommenterer på dit netværks posts. Dit netværk vil nemlig meget gerne mærke, hvad du står for, og hvad der betyder noget for dig.
  • Længde er ikke så vigtig, så hvis dine posts nogle gange er kortere end andre, gør ikke noget (variation er godt).
  • Tænk gerne over, hvilke posts du selv finder interessante på LinkedIn, og få evt. inspiration fra nogle af dem.

Lad os gå lidt mere i dybden nu – god læsning 🤓

Skriv et post

Din rejse mod at blive mere synlig på LinkedIn starter, når du begynder at poste fra din egen profil. Du kan med fordel starte en mini-brainstorming, hvor du lister interessante emner op. Det kan være af mere professionel karakter. Dit netværk på LinkedIn ønsker, at du er dig selv og samtidig deler ud af dine mere personlige historier/erfaringer – du kan sagtens relatere det til en professionel kontekst.
Brug gerne relevante smileys, da det hjælper vores visuelle sanser og kan øge forståelsen for dit budskab. Du kan skrive op til 3.000 tegn inklusiv mellemrum, links og hashtags på LinkedIn. Husk at stil spørgsmål i dine posts, så du også lægger op til dialog.
Når du skriver din posts, er det godt at stille spørgsmål til læseren, da det aktiverer interesse. Det kan nemlig gøre dem mere nysgerrige, og de vil opnå en kort refleksionspause i en travl hverdag.
Der er mange måder, tidspunkter og formater at være synlig på – det vigtigste er, at du kommer i gang med at skabe aktivitet.

Brug personlige billeder

Når du er sprunget ud i at skrive posts, kan du med fordel bruge det næste tip, som handler om, hvordan du sikrer den bedste synlighed for dig. Det gør du bl.a. ved at bruge et personligt billede. Vi vil gerne se DIG i forskellige situationer. Billedet skal selvfølgelig gerne i en eller anden grad passe til postet, men har du lyst til at sætte et billede på af dig, der står udenfor til et personligt post – eller af dig, der sidder og arbejder til et mere professionelt post? Så gør endelig det. Billeder af dig vil medføre en højere autentitet og en bedre connection til dit netværk.

Ligeledes kan det være en fordel at bruge videoer, når det er muligt, da det vil hjælpe dit reach (rækkevidde for postet).

Vælg det rette tidspunkt

Skal du have maksimal synlighed ud af dit post? Så bør du kigge ind i dag og tidspunkt for, hvornår du vælger at poste. Generelt er tirsdag og torsdag morgen nogle af de bedste tidspunkter mellem kl. 8-8.30 – eller omkring kl. 14 begge dage. Vi tjekker typisk de sociale medier lige inden eller omkring mødetid, og samtidig er vi godt i gang med ugen og er heller ikke gået på weekend endnu. Men det afhænger af det enkelte post og din målgruppe.

Er det f.eks. et mere personligt post, du ønsker at dele? Så kan søndag eftermiddag eller aften være et godt tidspunkt. Prøv dig frem og hold så øje med antal visninger og interaktion, som på en måde kan give dig en indikation af, hvornår dine posts og din målgruppe skaber mest synlighed for dig.

3 hashtags

Rigtig mange mennesker kender ikke til algoritmen bag LinkedIn ift. Instagram, når det kommer til hashtags. På LinkedIn gælder helt andre regler; du bør kun her anvende tre hashtags pr. post. Brug gerne nogen, som er sigende for dit post, og som samtidig er lidt brede. Hvis du bruger et alt for specifikt, som du selv lige har sammensat af fem forskellige ord, er det ikke sikkert dit hashtag gør noget godt for din synlighed. På LinkedIn kan du desuden med fordel samle de tre hashtags nederst i postet fremfor at skrive dem ind i selve teksten på dit post. Det kan forvirre læseren – og få læseren til at klikke på det, hvor de derfor kan miste essensen af dit budskab.

Der er mange veje til at skabe synlighed på sociale medier – men det starter hos dig.

Tag de rette personer og virksomheder

Det giver måske sig selv, at du skal tagge de relevante og rette personer og virksomheder i dit post – men vi ser ofte folk lave fejl i dette. For det første er der mange, der helt eller delvist overser dette. Indgår der en person ved navn eller en virksomhed i dit post, kan du med fordel tagge dem ved at sætte @ foran og dernæst vælge den rette, der kommer frem i søgningen. Det øger din eksponering og dermed synlighed. Hav tålmodighed med at finde den rigtige.

Giv dit post den bedste start

Vil du give dit post et startskud for at øge synligheden? Så kan du med fordel starte med selv at kommentere det. Sørg for at det er en relevant kommentar, hvor du f.eks. indsætter et relevant link eller opfordrer folk til at dele deres erfaringer med emnet. Aktivitet på dit post øger synligheden, så hvorfor ikke selv skyde det i gang, så det bliver boostet?

Engagér dig i andres aktiviteter

Er du dér, hvor det stadig kan være udfordrende at skulle skrive dit eget post? Eller er du måske godt i gang, men ønsker endnu mere synlighed? Uanset hvad kan du altid med fordel engagere dig i andres post. Like og kommentér på andres posts ift., hvad du finder relevant. Det vil gøre, at du stadig i høj grad er synlig i feedet, når de scroller, da dit netværk får vist på deres feed, hvad du engagerer dig i. Ligeledes vil sandsynligheden for, at andre engagerer sig i dine posts også øges.

Opbyg et stærkt netværk

En stor del af at opnå synlighed er at opbygge et stærkt netværk. Du skal naturligvis finde den form, der passer dig, men husk at LinkedIn ikke omhandler at være ‘venner’. Du kan sagtens connecte med nogen, fordi de har kommenteret dit post, eller fordi du synes, de har en spændende profil – så længe du finder det relevant. Bare husk, at et stærkt netværk kommer ikke bare, fordi du har mange connections. Et stærkt netværk kommer af de rette og relevante connections – og det bliver kun endnu stærkere af, at I engagerer jer i hinandens aktivitet. Vi vil altid anbefale dig at sende en lille hilsen med, før du connecter med andre.

Nu har du kun tilbage at prøve dig lidt frem, og hvis du f.eks. ikke kan finde tid til det – eller finder det uoverskueligt, kan vi sagtens hjælpe dig med din synlighed på sociale medier 🤓

Læs hvordan vi byder dig velkommenSe tidligere eksekverede projekter