BrandingOm JM AdvisoryStrategiUdvikling

Hvordan vi byder nye kunder velkommen

By 25. april 2021september 19th, 2021No Comments
Hvordan vi byder nye kunder velkommen

Forskellen på kunder

I JM Advisory er vores kunder en stor del af vores hverdag og fundamentet for vores eksistens. Derfor er alle vores kunder vigtige.

Det kræver dog noget vidt forskelligt at arbejde med en kunde, vi har samarbejdet med i flere måneder fremfor at arbejde med en ny kunde. Det er derfor et must, at vi kan være agile og fleksible i vores tilgang til de forskellige kunder.

Et nyt samarbejde

Når vi påbegynder et samarbejde med en ny kunde, er det enormt vigtigt, at vi får den bedst mulige start på processen. Vi vil gerne lære dig som person og din virksomhed godt at kende. Det gør vi gennem en indledende samtale og løbende dialog.

Det er sådan, vi får skabt de bedste forudsætninger for de projekter, vi arbejder med. Og det er således, at din branding og storytelling bliver autentisk for din virksomhed. Dette er uanset, om det er eksekvering af SoMe strategi, nyt website eller implementering af f.eks. email automation.

Vi sørger naturligvis også for, at du lærer os at kende. Vi præsenterer dig for, hvem JM Advisory er og tankerne bagved. Og vi fortæller dig mere om, hvad vi kan hjælpe dig med.

Derudover indebærer det en forventningsafstemning. Det vil sige, at vi indbyrdes afstemmer og bliver enige, men vi udfordrer din status quo. Vi kommer bl.a. med forslag til, hvordan vi kan arbejde med de forskellige forretningsprocesser baseret på vores erfaring og ekspertise. Sammen flytter vi din virksomhed.

Vi prioriterer vores kunder rigtig højt, og derfor er det vigtigt for os at kunne møde dig dér, hvor du er.

Jo bedre vi kender dig og dit brand, jo bedre kan vi eksekvere for dig

Det konkrete projekt

Når vi skal blive klogere på det konkrete projekt, ønsker vi først og fremmest at forstå din mission, virksomhed, dine ydelser og dit marked. Vi vil gerne høre dine tanker inden for en hel række områder, og herefter afklarer vi ift. samarbejdets format.

Som noget af det vigtigste vil vi gerne høre dine tanker om formålet med projektet.

  • Er det en re-branding af din virksomhed?
  • Er det synlighed på sociale medier, du ønsker at opnå?
  • Har du en digital kampagne, du vil have eksekveret?
  • Ønsker du at tiltrække flere kunder?
  • Eller måske noget helt andet…

Det kan være, du selv har en klar idé om formålet. Det kan også være, vi skal hjælpe dig med at sætte ord på det. Når vi har et klart formål, leder det os videre i processen.

Projektformat

Ud fra projektets formål bliver vi enige om projektets format. Det vil sige en kvalitativ beskrivelse af forløbet, konkrete aktiviteter og forslag til tidsramme.

Derudover bliver vi enige om det løbende samarbejde, hvilket f.eks. kan indebære, at vi løbende yder sparring til jer omkring projektet og retningen.

Projektplan

I forlængelse af projektets format følger vi op med en konkret projektplan. Det indebærer, at vi bliver enige om, hvad vi helt præcis skal hjælpe dig med. Det kan for eksempel være produktion af en employer branding video, podcast, salg, eksekvering af SoMe-strategi osv.

Afhængigt af det enkelte projekt kan det være, det giver sig selv. Hvis ikke, aftaler vi for hvilke ydelser, der skal gælde en abonnementsordning. En abonnementsordning kan være, hvis vi over en periode skal poste på dine sociale medier kanaler: LinkedIn, Facebook og Instagram. Når vi har fået afdækket alle områder, udarbejder vi en konkret projektplan til dig. Den endelige projektplan indeholder alle de ovenstående informationer samt en fordelagtig pris.

I takt med at vi udvider teamet bag JM Advisory, er vi flere om at arbejde og eksekvere på de enkelte projekter. Det er Julie Maja, der faciliterer samarbejdet. Hun yder sparring og rådgivning til jer fra begyndelsen, til vi er i mål med projektet. Ligeledes sikrer Julie Maja, at den løbende eksekvering på projekterne er i overensstemmelse med vores kunders ønsker og formål.

Følg os på LinkedInSe mere om vores erfaring og kernekompetencer