Livet i proces
Hvad er jeg bedst til?
Kan du svare på spørgsmålet; “hvad er jeg bedst til?”
Det kan faktisk være en super svær øvelse at stille skarpt på, hvad ‘jeg er bedst til’ – og hvor vi også selv føler inderst inde, at vi er bedst til præcis dét…
Bevidsthed er et vigtigt element for mig, men de sidste par år har virkelig tvunget mig til at redefinere, hvad jeg er bedst til – eller i hvert fald tvunget mig til at stille skarpt på ny. Flere gange har jeg undervejs fundet ‘lyset’ og fået en AHA-oplevelse – og herefter har jeg så oplevet, at det ikke var ‘lyset’ alligevel, som da har bragt en anden AHA-oplevelse med sig
Sommetider træffer vi beslutninger i vores liv, som vi føler os nødt til, sommetider fordi vi skal, men heldigvis oftest fordi vi har lyst. Er du opmærksom på forskellen til hverdag, når du træffer beslutninger? Det har nogen gange været svært for mig at skelne forskellen.
Gennem min karriere har jeg gået gennem turbulente oplevelser, som har gjort mig stærkere – men som undervejs medførte en ‘op ad bakke-følelse’.
Tankerne må kunne løse det!?
Når verden er fyldt med trummerum, tankermylder og store spørgsmål, har jeg altid tænkt, at mine tanker må kunne fikse, hvilken vej jeg skal gå, hvilke beslutninger der er rigtige for mig mm. Det har jeg dog lært ikke altid passer.
Dine tanker kan du tale med, blive venner med og arbejde sammen med! Som et slags teamwork. Det kan måske lyde fjollet, men vi bliver, hvad vi tænker – og du bestemmer selv, om du går ombord i tankerne eller ej.
Det er en øvelse, og ohh yes, jeg øver mig stadig!
Jeg er fascineret over, hvor meget vi mennesker egentlig kan 👊
Mod på livet?
Jeg tror, at vi ofte glemmer, hvor modige vi egentlig er som mennesker! Vi træffer mange beslutninger, som jo er modige, men derfor kan tanken alligevel godt strejfe os; “gid jeg turde være så modig”. Heldigvis er vi modige på forskellige måder.
I november 2020 besluttede jeg mig for at starte som selvstændig aka iværksætter. Vejen til beslutningen har været en speciel proces og virkelig lærerig. Nu står jeg endelig klar til min nye verden, som pludselig byder nye muligheder velkomne.
Det er en beslutning, der gør mig glad helt inden i – og jeg kan nu mærke, at jeg passer perfekt ind i dét setup! 💜
Dét jeg altid har gjort....
Når jeg besvarer spørgsmålet omkring, ‘hvad er jeg bedst til’, så tænker jeg på JM Advisory; mit nye firma. Jeg er nemlig bedst til at forholde mig til en konkret udfordring, igangsætte og eksekvere kommercielle projekter … en generalist der skaber succes sammen med specialisterne.
Jeg løfter sjældent en opgave alene, men jeg skaber et community, hvor jeg både har grafikere, udviklere, video-folk og mange flere kompetencer – vi løfter nemlig opgaven i flok.
Én af mine styrker er bl.a. at skabe tillidsfulde relationer med mine kunder. Jeg kommunikerer i øjenhøjde, skaber strukturen omkring projektet, og jeg sikrer, at kunden får løftet dén opgave, som de ikke selv kommer i mål med. Det kan være manglende kompetencer internt, manglende ressourcer, manglende økonomi for fastansættelse eller manglende fokus.
Jeg har altid igennem min karriere igangsat projekter; store som små, internt som eksternt og kortsigtet som langsigtet. Jeg får energi af at se projekter rykke sig – og opleve at de lykkes.
At gøre en forskel
Efter jeg meldte ud til mit netværk, at jeg har valgt at blive selvstændig – og efter at jeg traf beslutningen, er jeg begyndt at få øje på, at rigtig mange virksomheder kæmper med deres kommercielle og digitale projekter. Projekter som skal skabe vækst og gøre virksomheden synlig på markedet. Og det er slet ikke mærkeligt, da digitaliseringen sker i en lynende fart.
Mine kompetente partnere kæmper samtidigt med at skaffe nye kunder, hvoraf det er perfekt for samarbejdet, at mine partnere bidrager med at udføre mine kommercielle projekter. Det er uanset, om det er grafisk design, ny hjemmeside, salgspræsentationer, e-mail automation, videoer, udarbejdelse af podcasts mm.
Det er godt at være i gang – og hvis du har nogle af dine egne oplevelser, som du vil dele eller noget du har spørgsmål til, så kontakt mig endelig for dialog.