Projekt

Rekruttering og salgscoach; Praice

Om Praice

Praice har udviklet et moderne og revolutionerende værktøj, der giver indsigt i personers styrker og potentiale i rekrutteringsprocessen. Det er bl.a. igennem automatisering af kandidatscreening med afsæt i adfærd og præstation. Mere præcist, får kunderne styrket deres screeningsproces, rekruttering og onboarding med indsigt og viden om adfærden hos den enkelte nye medarbejder.

De tror på, at der skal være rette match mellem virksomheden og de nye medarbejdere, som skal ansættes, således at der opstår en win win for både kandidaten og virksomheden med et langvarigt ansættelsesforhold. Derfor er Praice et moderne værktøj, der tager HR, lederen og kandidaten i hånden, når der skal findes det rette match.

Praice giver en helt ny indsigt i, hvordan kandidaten definerer egen adfærd, kombineret med kandidatens netværk, som også bidrager med inputs til kandidatens adfærd.

  1. Virksomheden søger efter en ny medarbejder, der skal passe ind i teamet
  2. Alle eller udvalgte kandidater bliver inviteret til at udfylde en adfærdsprofil af virksomheden
  3. Kandidaten deler deres profil med virksomheden med input fra kandidatens eget netværk
  4. Virksomheden anvender så adfærdsprofilen i Praice – holdt op imod deres eksisterende team
  5. Interviewet bliver specifikt afholdt med hjælp fra en fælles forståelse
  6. Den rette kandidat vælges – og ansættes ud fra mest mulig indsigt

I dag arbejder Praice allerede med spændende kunder som Illum, 3 Danmark, TDC, PFA og Nordea.

Rekruttering og løbende salgscoach

Praice havde et ønske om at finde en ny kollega – en tillidsskabende Business Development Manager, der brændte for at gøre en forskel for den fremtidige måde at rekruttere på. Personen skulle have mod på at sælge Praice – og være kreativ, idéskabende og med mod på at række ud til relevante brands.

Først og fremmest var det en ny BDM, som skulle elske at sælge og tale med sine kunder – både via telefon, e-mail og f.eks. LinkedIn.

Vi fik til opgave at rekruttere den nye BDM, hvor vi stod for stillingsopslaget, selve rekrutteringen og finde frem til et mindre, men spændende relevant kandidatfelt. De afsluttende interviews afholdte vi sammen med Praice.

Projektet har bl.a. omhandlet:

  • Finde frem til overordnede krav og kompetencer
  • Udarbejdelse af stillingsopslag
  • Kontakte kandidaterne via LinkedIn
  • Indlede dialogen med kandidaterne
  • Afholde interview
  • Forhandle kontrakt og løn

Det har været et samarbejde, hvor JM Advisory har rekrutteret Praice’s nye Business Development Manager. JM Advisory anvendte en kompetent samarbejdspartner, som var en del af processen.

Stadig dagen i dag er Julie Maja salgscoach for den nye sælger, hvor der løbende afholdes 1:1, træningssessioner, outreach-samtaler mm. Samtidigt deltager Julie Maja i salgsmøder for at støtte den nye BDM.

Et tæt samarbejde fortsætter derfor mellem JM Advisory og Praice – et samarbejde vi sætter stor pris på.

På under en måned fandt vi den rette Business Development Manager til Praice, som var top-motiveret for at starte hans nye stilling d. 1. marts 2021.

Teamet i JM Advisory, sammen med én af vores samarbejdspartnere deltog i projektet med de rigtige kompetencer  – så Praice fik den rette medarbejder.

Her ser du Stefan Bartels, den nye BDM i Praice

Udtalelse fra Praice

“‘Julie Maja hjalp os med at finde vores nye Business Development Manager – en nøgleposition i forhold til at få sat turbo på Praice’s vækst. Julie Maja’s mange års erfaring med at ansætte og coache sælgere gjorde, at hun hurtigt kunne snævre kandidatfeltet ind til de bedste kandidater. Det blev derfor en hurtig og smidig proces. Hun var også meget bevidst om præcis hvilke styrker vores nye sælger har, men også hvor der skulle udvikles. Derfor har Julie Maja målrettet den onboarding og coaching, som vores nye sælger har fået. Det har betydet, at han indenfor den første måned allerede lukkede sit første salg og fået flere kundemøder i kalenderen. Vi ser frem til at forsætte vores kommercielle rejse sammen med JM Advisory.’

Christian Højfeldt, CEO & Partner, Praice

Vi er altid klar til at høre, hvordan vi kan indgå et samarbejde, så kontakt os endelig.

Kontakt os