Om JM AdvisoryTeametUdvikling

En arbejdsuge der skaber rum for motivation og passion

By 15. september 2021september 21st, 2021No Comments
En varierende arbejdsuge

Remote eller fysisk?

Kulturen for om vi fysisk møder ind på arbejde eller arbejder hjemmefra har ændret sig væsentligt i Danmark gennem den sidste periode. I JM Advisory har vi siden vores opstart i november 2020 haft en fleksibel tilgang til, hvordan vi arbejder. Vi har afprøvet forskellige muligheder for at finde ud af, hvad der fungerer bedst. Nu har vi fundet ud af, hvordan vi trives bedst 🌿

Vi mødes i teamet fast to dage ugentligt. Derudover har vi en gang om måneden fælles teamdag, hvilket også inkluderer vores faste freelancere. Resten af ugen er det op til os selv, hvor vi arbejder fra. Det kan være hjemmefra, på en café, i sommerhus, eller hvor vi ellers har lyst til at være. Naturligvis kan der være kundemøder, der ligger således, at vi mødes udover de to dage, men som udgangspunkt er det dét, der er gældende for vores arbejdsuge.

Når vi sidder alene, har vi mulighed for at fordybe os og være effektive. F.eks. når vi skal eksekvere posts til sociale medier, skabe en ny fortælling, opsætte annoncering eller designe en ny hjemmeside. Når vi mødes i teamet, sidder vi også og eksekverer, men her er også mulighed for fælles at blive opdateret på, hvad der rører sig i virksomheden samt sparre og idéudvikle i fællesskab. Derudover er det to dage, der er vigtige for vores sociale følelse, både som individer og som team 🙌

Når vi mødes fysisk, er det i The Social House.

The Social House

The Social House er en ‘private members’ club’ beliggende på Bredgade i København. Medlemmerne er en gruppe af nysgerrige individer, iværksættere og forretningsledere. The Social House giver os muligheden for at støtte, connecte og sparre med andre mennesker. Dette er særligt vigtigt for os, da vi er en mindre, nystartet virksomhed og derfor nyder godt af udefrakommende input og netværksmuligheder – og samtidig glædes af at kunne give tilbage til medlemmerne og huset 🙏

Besøg The Social House

– og med frihed under ansvar opstår der kreativitet, energi og trivsel

Iværksætterkultur

En del af vores iværksætterkultur er, at vi brænder for dét, vi laver 🔥

Det betyder, at vi er fyldt med energi og lysten til at lykkes med vores projekter – og vores mission. Vi er ikke låst i faste tidspunkter for, hvornår vi skal arbejde. Hvis vi ønsker en 8-16 arbejdsdag, så gør vi det. Men hvis vi trives i at dele vores arbejde op, eller at arbejde senere på dagen, så har vi frihed til i høj grad selv at tilrettelægge.

Den store frihed og fleksibilitet til, hvornår vi hver især arbejder i teamet medfører, at vi også har lyst til at udføre opgaver om aftenen eller i weekenden. Alt efter hvad der passer os individuelt.

Læs mere om vores arbejdstilgang her, hvis du er nysgerrig.

Forskellighed i teamet

Vores valg omkring tid og sted for arbejdsugen er truffet ud fra mange overvejelser. Vi har søgt efter at finde de måder, hvorpå vi skaber mest mulig lyst og motivation for os hver især og som team til at arbejde.

Vores motivation kommer af mange faktorer. Men når vi kigger på, hvad vores arbejdstid og sted gør for motivationen, så finder vi størst motivation, når vi er fleksible og møder forståelse for de individuelle situationer, vi møder. Og dét omfavner vi i høj grad, fordi vi ikke har stillet mange rammer og regler op for os selv  – og med frihed under ansvar opstår der kreativitet, energi og trivsel 🤗

Friheden til selv at tilrettelægge en stor del af vores arbejdstid og sted kan fungere, fordi vi tager ansvar. Vi sørger for løbende at være tilgængelige, vi løfter vores opgaver, og vi overholder vores deadlines 🎯

Selv når vi byder nye kunder velkomne, har vi fokus på agilitet og fleksibilitet, som er en del af vores kultur.

Vi har i virksomheden ikke krav til, at vi skal være tilgængelige på alle tidspunkter af døgnet. Men vi er alle drevet af en følelse af ansvar og passion for det, vi laver og til at drive JM Advisory frem. Og derfor så fungerer det enormt godt for os med den fleksibilitet, vi arbejder under.

Følg os på LinkedInSe hvilke projekter, vi har eksekveret